Her op imod jul er der mange, der går og glæder sig til at fylde maven med lækker julemad. Andre forbereder sig på at skulle tilberede denne mad, hvilket naturligvis indebærer et vist pres.
Skal du for eksempel lave flæskesteg til familien, er der mange, der forventer at få lækre, sprøde svær på toppen. Det er dog ikke helt ligetil, sådan at få sværene sprøde og lækre, som du sikkert ved, hvis du har prøvet at lave flæskesteg før.
Prøv forskellige opskrifter
Der findes utallige opskrifter på flæskesteg, og det er derfor oplagt først og fremmest at kigge på nogle forskellige. Læs dig igennem forskellige kogebøger med opskrifter på flæskesteg, og gå på jagt på nettet efter flæskesteg med sprøde svær.
På den måde kan du stille og roligt begynde at sammenligne de forskellige opskrifter, så du kan se, hvad de overordnede tilgange er til retten. Når du har fundet de opskrifter, der ser bedst ud, kan du prøve at lave nogle forskellige. Det er altså en god idé at begynde undersøgelsen i god tid inden jul, så du kan nå at afprøve og finde frem til din personlige favorit.
Der er dog tydeligvis mere end blot opskriften i spil, når det gælder om at få sværene helt sprøde og lækre. Alle er ude efter sprøde svær, så hvorfor skulle nogle opskrifter ikke prioritere dette aspekt?
Vær opmærksom på detaljerne
Nogle gange kan det godt virke som lidt af et lotteri, når man laver flæskesteg. Du kan være heldig eller uheldig med sværene, og den samme opskrift kan føre til vidt forskellige resultater. Dette betyder naturligvis ikke, at der sidder nogen og kaster terninger for at afgøre din flæskestegs kvalitet.
Det har nærmere at gøre med de små, minimale forskelle i forberedelsen og tilberedelsen, som du knap nok tænker over, når du laver stegen. Det kan have at gøre med, hvordan du skærer ned i sværene, inden du smækker stegen i ovnen. Det er vigtigt at skære rillerne godt ned, men uden at komme helt ned i kødet, så saften ikke siver op i sværene.
Det kan også have noget at gøre med mængden af salt, du krydrer sværene med, og hvor godt og grundigt du gnider det ind.
Kort sagt er der mange forskellige variabler, og det simple svar er, at det handler om at afprøve forskellige metoder, og lave flæskesteg en masse gange for at få erfaring.